Gennem op til to år har andre kunnet se, hvor millioner af britiske mobilkunder befandt sig, på grund af en sikkerhedsfejl på et af de store mobilnet i landet.

Den 18. maj fik Virgin Media O2 endelig lukket hullet, skriver britiske The Guardian og Financial Times, og dermed spærret for et muligt misbrug.

Det var en britisk it-ekspert, som i marts opdagede, at når man ringede til nogen over 4G-mobilnettet, blev der sendt oplysninger tilbage om, hvilken mobilmast modtageren var koblet op på, oplysninger om simkortet hos modtageren og oplysninger om den telefonmodel, som modtageren brugte.

Især i byområder kunne modtagerens placering findes ret præcist, fordi der ofte er kort mellem mobilmaster og -antenner.

Det lykkedes it-eksperten at spore en bekendt til at befinde sig i København.

Han skrev straks til Virgin Media O2, men fik aldrig noget svar, og først da han 17. maj skrev om sin opdagelse på en blog, skete der noget.

Virgin Media O2 har ifølge indberetninger til de britiske telemyndigheder og det britiske datatilsyn nu lukket sikkerhedshullet, som kunne udnyttes af hackere.

Sikkerhedshullet skyldes, at Virgin Media O2, der har 45 millioner mobilkunder, ikke havde sat sin 4G-software korrekt op. Dermed blev oplysninger, som normalt er private, pludselig tilgængelige, og med almindelig tilgængelige værktøjer kunne man dermed finde ud af, hvor modtageren befandt sig.

Virgin Media O2 begyndte at anvende softwaren i 2023, men understreger, at det krævede specialistviden at kunne tilgå de lækkede data.

Selskabet fastslår, at det ikke ser tegn på, at oplysningerne er blevet misbrugt.

Trods stadig flere internationale sanktioner lykkes det stadig Rusland at sikre sig et klækkeligt bidrag til krigskassen ved at sælge olie til vestlige lande.

Siden Rusland invaderede Ukraine 22. februar 2022, har russerne tjent mere end tre gange så mange penge på at eksportere olie, end Ukraine har modtaget i hjælp fra sine vestlige allierede.

Det viser data, som britiske BBC har indsamlet.

Eksporten af olie og gas udgør lige nu næsten en tredjedel af Ruslands samlede indtægter til statskassen og mere end 60 procent af den russiske eksport.

Opgjort pr. 29. maj 2025 havde Rusland omsat olie for 883 milliarder euro (6,59 billioner kroner), siden de russiske kampvogne rullede over grænsen til nabolandet. Heraf er de 228 milliarder euro (1,7 billioner kroner) blevet betalt af lande, der står bag sanktioner mod Rusland, og af de 228 milliarder euro kommer de 209 milliarder (1,56 billioner kroner) fra EU-lande, viser tal fra Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA).

Russisk skyggeflåde fragter olien rundt

En formentlig betydelig del af den russiske olie fragtes rundt af den såkaldte skyggeflåde – en flåde af udrangerede og ofte udtjente tankskibe, der med alle mulige trick forsøger at undgå at blive sporet, når de på åbent vand omlæsser olien med stor risiko for at skabe miljøkatastrofer.

EU modtog russisk gas gennem gasledninger, indtil Ukraine i januar 2025 lukkede for forsyningerne, da aftalerne med Rusland udløb. Stadig leveres russisk råolie gennem rørledninger til Ungarn og Slovakiet, ligesom russisk gas i stigende mængder pumpes gennem rørledninger via Tyrkiet.

I januar og februar 2025 voksede gasmængderne her med 26,77 procent i forhold til for et år siden.

Den russiske gaseksport til Europa voksede i 2024 med op mod 20 procent, og flydende naturgas, som transporteres med skibe rundt i stedet for at blive sendt gennem rørledninger, satte rekord. Halvdelen af Ruslands flydende naturgas går lige nu til EU-lande.

EU ønsker nu at få standset russiske energiforsyninger helt gennem en ny plan, som den danske energikommissær, Dan Jørgensen, fremlagde i begyndelsen af maj. Tilbage i februar i år fastslog han, at »siden krigens begyndelse har vi købt russisk gas for, hvad der svarer til prisen for 2.400 F35-kampfly. Det holder åbenlyst ikke. Vi er nødt til være uafhængige af fossile brændstoffer fra Rusland«.

Den rapkæftede topchef for det irske lavprisluftfartsselskab Ryanair kan se frem til en festlig sommerferie, hvor han vil have råd til at leje sit eget privatfly.

Aktiekursen i hans selskab, der er Europas største luftfartsselskab, ramte nemlig torsdag 23,74 euro. Dermed har den 28 dage i træk ligget på mere end 21 euro, og det er en af to betingelser, der indgår i den 64-årige Michael O’Learys kontrakt som basis for at udløse den betydelige bonus på 100 millioner euro svarende til 746 millioner kroner.

Den anden er, at han selv skal forblive på sin post indtil udgangen af juli 2028.

Der vil være tale om en af de største bonusser udbetalt af noget europæisk firma nogensinde.

Michael O’Leary er både kendt og berygtet for sin endog meget ligefremme kommunikation over for omverdenen, hvilket har været med til at gøre Ryanair kendt som luftfartsselskab. Han har siddet i spidsen for selskabet i mere end 30 år og er dermed en af de længstsiddende topchefer i luftfartsbranchen.

Hans lønaftale blev indgået i december 2022 for at sikre, at han blev siddende bag styrepinden. Bonusordningen er blevet skarpt kritiseret.

Afviser kritik – fodboldspillere tjener mere

»At give yderligere 100 millioner euro til nogen, der allerede nyder milliardærstatus, er en moralsk tvivlsom og praktisk ineffektiv måde at dele den rigdom, der tilfalder store virksomheder,« siger Luke Hildyard, topchef for High Pay Centre, der kæmper mod topchefers store lønninger, ifølge The Guardian.

Selv har Michael O’Leary afvist kritikken.

»Jeg mener, at vi leverer usædvanlig værdi til Ryanairs aktionærer i en tid, hvor førende fodboldspillere eller trænere bliver betalt 20-25 millioner euro om året i løn,« sagde han tidligere på måneden.

Ryanairs aktiekursstigninger har betydet, at selskabet torsdag var mere end 25 milliarder euro værd – altså 186,5 milliarder kroner.

Michael O’Leary selv har 44 millioner aktier i Ryanair. De blev torsdag værdisat til en milliard euro (7,46 milliarder kroner).

Bonustildelingen betyder, at Ryanair-bossen kan købe ti millioner aktier for blot 11,12 euro hver, og at han skal vente i tre år, før han må sælge dem.

Ryanair havde i finansåret 2024-2025 i alt 200,2 millioner passagerer – ni procent flere end året før.

Ryanair stoppede i april flyvninger til og fra Billund Lufthavn efter en årrække med fast base og er også holdt op med at flyve til og fra Aalborg Lufthavn. I Københavns Lufthavn er selskabet tredjestørst efter SAS og Norwegian.

Der blev købt betydeligt flere dyre Rolex- og Patek Philippe-armbåndsure end normalt lige op til, at Donald Trump udløste det store kaos med at lægge straftold på alt og alle i begyndelsen af maj.

Det viser tal fra nyhedsbureauet Bloombergs Subdial Watch Index, der følger prisudviklingen på de 50 urmærker, der har den største omsætning.

Salget af brugte luksusure vokser altid sidst på måneden, når en ny månedsløn er tikket ind på kontoen. Men i slutningen af april lå det ekstraordinært højt lige efter lønudbetalingen – få dage før USAs præsident stillede sig op med den velkendte tavle med alle landenavnene og den straftoldsats, som han nu ville indføre.

Rekordhøjt salg

Hele 160 procent højere lå ursalget dagen efter lønudbetalingen i april. Det slår de hop på i gennemsnit 112 procent, som det seneste år er oplevet på lønningsdagene.

Særligt i USA og Storbritannien blev der købt flere brugte luksusure end normalt, hvilket passer fint med eksporttal fra Schweiz, der viser en stigning i ureksporten med næsten en femtedel i april. De fleste forsendelser gik mod USA ved udsigten til, at Trumps straftold ville gøre luksusurene betydeligt dyrere, fordi de fremstilles af værdifulde metaller og stål, som netop er i Trumps kikkert.

Schweiz, som er hjemland for de fleste af de helt store urproducenter, oplevede til gengæld, at ureksporten faldt med 6,4 procent til resten af verden.

Også bilproducenterne knoklede for at få flest mulige biler fragtet inden for USAs grænser, inden straftolden ramte.

Salget af brugte luksusure er steget med 5,3 procent globalt i løbet af maj og ligger nu på niveau med salget, som det var i oktober 2024, hvorefter det dykkede. Der er dog langt op til niveauet for tre år siden, hvor verden fortsat var ramt af nedlukninger som følge af coronapandemien, og hvor folk ikke kunne komme ud og bruge penge. I stedet blev de investeret i blandt andet ny elektronik og brugte luksusure, som derfor steg voldsomt i pris.

Den nye tyske regering vil indføre en digital skat på ti procent på teknologigiganter som Meta/Facebook og Google.

Det bekræfter Tysklands medie- og kulturminister, Wolfram Weimer, over for det tyske magasin Stern.

Regeringen arbejder på at beskatte de globale internetplatforme, fremgår det af den politiske aftale, der er grundlaget for kansler Friedrich Merz' konservativt-socialdemokratiske regering.

Det overvejes dog fortsat, om et alternativ kan være, at teknologigiganterne frivilligt går med til at betale mere skat i Tyskland, hvorfor Wolfram Weimer – der er tidligere redaktør på det tyske dagblad Die Welt – da også har indkaldt »Googles ledelse såvel som nøglerepræsentanter for branchen« til drøftelser.

»Disse virksomheder gør forretning for milliarder i Tyskland med ekstremt høje overskudsmargener og har enorm gavn af landets medier og kultur såvel som dets infrastruktur – men de betaler næsten ingen skatter, investerer for lidt og giver alt for lidt tilbage til samfundet,« siger Wolfram Weimer til Stern.

Han beskylder samtidig teknologigiganterne for at opbygge »monopolagtige strukturer«, som ikke blot hæmmer konkurrencen, men også koncentrerer mediemagten for voldsomt.

»Hvis Google, under pres fra Donald Trump, ensidigt omdøber Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf og simpelthen dekreterer dette takket være sin enorme magt til at forme meninger i global kommunikation, så kan vi se, hvilke problemer der ligger i de nuværende strukturer,« lyder det fra den tyske minister.

Lovarbejdet er sat i gang

Lovarbejdet med den nye digitale skat på ti procent er sat i gang. Ifølge ministeren kan den tyske lovgivning blive bygget på Østrigs tilsvarende. Her betaler alle de store platforme fem procent i digital skat for alle annoncetjenester, men den tyske regering finder en fordobling af skatten »moderat og legitim«.

Frankrig har ligesom blandt andre Italien, Storbritannien, Spanien, Tyrkiet, Østrig, Indien og Canada allerede en skat på digitale virksomheder.

Udmeldingerne fra Tyskland, der er Europas største økonomi, kommer midt i den handels- og toldkrig, som Donald Trump har sat i gang mod resten af verden. USAs præsident har anklaget EU for at behandle amerikanske virksomheder urimeligt, hvilket han vil gengælde med hård straftold.

Analytikere og eksperter har gentagne gange påpeget, at de opgørelser, som Donald Trump har fremført om slagsiden i handlen mellem USA og EU, ikke har indbefattet digitale tjenester, men kun fysiske varer. Disse digitale tjenester, som teknologigiganterne leverer og sælger i Europa, udgør et meget betydeligt beløb. Det er også baggrunden for, at EU sammen med lande i resten af verden gennem mange år har forsøgt at tvinge teknologigiganterne til at afregne skat i det land, hvor pengene tjenes.

I vidt omfang er omsætning blevet overført til et regionalt hovedsæde i et andet land, typisk hvor selskabsskatten er betydeligt lavere.

Lige bag det politiske kaos om toldsatser, der i øjeblikket udspiller sig i USA, står Victor Schwartz og Chloë Syrah Schwartz – far og datter.

Sammen driver de den lille vinhandel VOS Selections i New York.

De er hovedsagsøgere i det søgsmål, der torsdag bremsede Donald Trumps globale toldsatser.

»Jeg startede ikke min virksomhed med tanken om, at jeg en dag ville sagsøge USAs præsident,« siger Schwartz til canadiske CBC News: 

»Det var ikke mit mål i livet. Jeg ville bare lave rigtig god vin og sælge den til folk, der kunne lide den«.

Derfor grinede den mangeårige vinhandler da også, første gang han læste anklageskriftet: 

»VOS Selections versus Trump. Det var lidt som en drøm,« fortæller han.

Schwartz-familien er én blandt fem mindre virksomheder, der anmeldte Trumps told til domstolen US Court of International Trade.

Torsdag bremsede den amerikanske handelsdomstol Trumps toldsatser, men de blev midlertidigt gennemført senere torsdag af en føderal appeldomstol, som har besluttet, at tolden er gældende, mens en ankesag behandles.

Frontfigur ved et tilfælde

Vinhandleren Victor Schwartz fandt ad omveje ud af, at en professor i forfatningsret ved George Mason University i Virginia overvejede, om Trumps toldsatser kunne bremses ved en domstol.

Derfor ringede han i første omgang til professoren for at fortælle om, hvordan deres præsidents toldkrig påvirkede hans branche og andre små virksomheder.

Kort efter var han blevet overtalt til at være hovedanklager i sagen mod Donald Trump og hans administration.

Natten til torsdag faldt første dom. Den underkendte Donald Trumps juridiske belæg for at rulle sin toldkrig ud for fuld udblæsning mod resten af verden.

Nyheden blev fejret på globale aktiemarkeder verden over – og også hjemme i Schwartz-familiens lejlighed på Manhattan i New York. 

Så meget, at der blev åbnet en flaske vermentino fra Frankrig.

Der gik imidlertid ikke mere end et døgn, før vinen kunne sættes tilbage i kælderen, idet appeldomstolen gav Trump-regeringen ret i, at toldsatserne kan fortsætte, mens en ankesag behandles.

Donald Trump beskrev den første afgørelse som en »forfærdelig beslutning, der truer vores land«. 

Indtil videre er toldblokaden suspenderet, indtil retten har fremlagt yderligere argumenter for at skulle underkende mange af toldsatserne. 

Jesper Grandt Jørgensen og hans advokat forsøgte i februar at råbe Christiansborg op. 

Men trods sympati fra flere partier ser løbet ud til at være kørt for virksomhedsejeren fra Slagelse. 

Som teltpælene står lige nu, får han næppe en redningskrans som den, der i efteråret blev kastet ud fra Folketinget til iværksættere i sagen om lagerbeskatning af aktier, den såkaldte »skat fra helvede«.

»Det er jeg selvfølgelig ked af og skuffet over. Det er jo helt urimeligt,« siger den 78-årige virksomhedsejer, der i februar fik foretræde for Folketingets skatteudvalg for at tale sin sag.

De to sager ligner ellers hinanden til forveksling: Skatteborgere er gennem flere år kørt over af en stor skattebus. Derfor vil politikerne rette op på de urimelige skatteregler. Men kun fremadrettet. For det koster penge at rette op på skaderne.

Sådan var det i sagen om »skatten fra helvede«, og sådan er det i sagen om beskatning af aktionærlån.

Men sådan ser det ikke umiddelbart ud til at ende for dem, som er blevet ramt af skattereglerne om aktionærlån.

Beskattet 50 gange

Jesper Grandt Jørgensen, der i mange år drev murer- og entreprenørvirksomhed, står med en skatteregning på 127 millioner kroner, fordi han er blevet beskattet af de samme penge omkring 50 gange.

Derfor forsøgte han at få politikerne overbevist om, at de skal ændre loven, så den også får tilbagevirkende kraft. Ligesom de endte med at gøre i sagen om skatten fra helvede.

Jesper Grandt Jørgensen blev mødt med sympati fra både Venstre og Moderaterne, hvis daværende skatteordfører Mohammad Rona fandt det »fristende« at sige, »at det vi gjorde med lagerskatten, det må vi også gøre her«.

Men her tre måneder senere, efter Folketingets førstebehandling af lovforslaget og en politisk drøftelse i skatteudvalget i sidste uge, er der ingen tegn på, at de, som er blevet ramt af skattereglerne om aktionærlån, får samme håndsrækning som i sagen om »skatten fra helvede«.

Formanden for skatteudvalget, Anders Kronborg (S), siger:

»Jeg kan oplyse, at ingen ændringsforslag fik opbakning. Kun dem fra ministeren. Lovforslaget blev godkendt uden yderligere. Vi er langt fremme i processen, så det er ikke noget, vi kommer til at kigge på i forbindelse med det her lovforslag.«

Han minder om, at der også vil skulle findes finansiering til at hjælpe de virksomhedsejere, som gennem årene er blevet kørt over af skattereglerne. 

Samlet har statskassen fået et provenu på anslået 500 millioner kroner på grund af skattereglerne om aktionærlån. 

Finansieringsbehovet for at hjælpe de ramte lyder på én milliard kroner, fremgår det af et folketingssvar fra skatteminister Rasmus Stoklund (S), der i et andet svar også peger på administrativt bøvl og høje administrative omkostninger ved at skulle hjælpe de skatteborgere, der uheldigvis er havnet under bussen.

Sandet i timeglasset

Også i sagen om skatten fra helvede skulle der findes finansiering. Her lød finansieringsbehovet i første omgang på 580 millioner kroner. Senere viste det sig, at beløbet reelt var 100 millioner kroner. 

Men på 19 dage frem til den endelige vedtagelse af iværksætterpakken i Folketinget i december 2024 lykkedes det på mirakuløs vis at finde både fælles fodslag – og pengene.

Fire dage før Folketinget gik på juleferie, lykkedes det endda at finde penge, så også iværksætteren Niels Buus blev reddet fra en skatteregning på 20 millioner kroner, da politikerne i sidste øjeblik rykkede tidsgrænsen med ét år.

»Dengang var der længere tid til at få det med ind i processen,« siger Anders Kronborg og henviser til, »at folketingsåret snart er slut«.

Venstres skatteordfører, Preben Bang Henriksen, har »fuld forståelse for situationen (for virksomhedsejerne, der er kommet i klemme, red.)«, men han »tror ikke, at vi når at få det med«. 

»Så må vi senere se på, om der kan rettes op på det,« siger Preben Bang Henriksen. 

Ammar Ali, der er stedfortrædende skatteordfører for Moderaternes Monika Rubin, og som i sit professionelle virke uden for Folketinget er skatteekspert, »ser rigtig gerne, at vi overvejer at gøre loven gældende med tilbagevirkende kraft«.

»Hvis vi anerkender, at den gældende regel rammer urimeligt, giver det ingen mening at lade den fortsætte med at gælde for de sager, hvor konsekvenserne allerede har vist sig at være absurde.«

»Vi har tidligere vist politisk vilje til at rette op på skatteregler med tilbagevirkende kraft, når det har været nødvendigt og rimeligt – senest med den såkaldte »skat fra helvede«, hvor vi i december 2024 valgte at ændre reglerne bagudrettet for at redde iværksættere ud af en umulig gæld. Det var både klogt og rigtigt – og det samme bør gælde her,« siger Ammar Ali.

Men tiden er knap. På tirsdag skal lovforslaget tredjebehandles, og så går bommen ned.

»Hvis der var politisk vilje«

Jesper Grands Jørgensens advokat, Søren Lehmann Nielsen fra advokatfirmaet Plesner, finder det »uklædeligt, at man har ladet skatteyderne betale over en halv milliard kroner i skat af »fiktive indkomster«, og at der er gået over ti år, »før man har fundet det betimeligt at fremsætte et lovforslag, som retter op på ulykkerne«. 

»Hullukning tager tilsyneladende meget lang tid, når det er skatteyderne, der falder i hullerne. Hvis der var politisk vilje og stemning for det, kunne man jo godt vælge at gøre det,« siger Søren Lehmann Nielsen.

Hvis ikke politikerne kommer de ramte skatteborgere til undsætning i 11. time, vil Jesper Grandt Jørgensen med egne ord »kæmpe til den bitre ende« i retssystemet. 

»Det bliver jeg nødt til, for ellers er det lige som at give op, og så kommer Skattestyrelsen jo og tager pengene,« siger han. 

Reglerne om aktionærlån betyder, at virksomhedsejere, der flere gange låner penge af deres egen virksomhed og efterfølgende betaler dem tilbage igen, bliver beskattet af de samme penge flere gange. Lempelsen af reglerne, der efter planen træder i kraft 1. januar 2026, vil betyde, at virksomhedsejeren kun beskattes én gang – af det højest hævede beløb.

Reglerne for lagerskat betød – før lovændringen i december 2024 – at aktionærer, som ejede under ti procent af aktierne i en virksomhed, kunne blive beskattet af penge, de aldrig havde tjent, fordi de årligt blev beskattet med 22 procent af forskellen mellem kursværdien ved årets begyndelse og kursværdien ved årets slutning.

Franske handelshøjskoler og universiteter skruer nu op for hurtig behandling af ansøgninger fra internationale studerende, der er blevet fanget i USAs strammere visumregler.

Flere af handelshøjskolerne har også forlænget ansøgningsfristerne, som normalt ligger i maj, for på den måde at tiltrække flere elitestuderende, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Omkring 100 franske universiteter og store handelsskoler drøfter i øjeblikket at koordinere indsatsen, så de er klar til at tage imod elever, der afvises i USA. Det sker i samarbejde med den franske regering.

»Hvis du er en international student, som er påvirket af stoppet for visuminterview til USA, er vi her for at hjælpe dig på din akademiske rejse uden afbrydelse. Vi har besluttet at hastebehandle ansøgninger fra studerende, som allerede har fået adgang til amerikanske handelshøjskoler,« skriver Fouziya Bouzerda, der er leder af Grenoble School of Management i det østlige Frankrig, på LinkedIn.

26 procent flere ansøgninger

Det franske universitet Sciences Po i Paris, som tilbyder kurser i politisk videnskab, politik, jura og journalistik, har allerede modtaget 26 procent flere ansøgninger fra udenlandske studerende til masteruddannelserne og otte procent flere til bacheloruddannelserne.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, beordrede 27. maj amerikanske konsulater til at sætte interview om visumansøgninger fra studerende på pause, indtil USAs regering er klar med nye og skrappere krav.

Trump-regeringen er i gang med et opgør med de amerikanske eliteuniversiteter, som blandt andet får beskåret den offentlige støtte.

I Europa vil man udnytte situationen og forsøge at tiltrække topforskere, der rammes af de amerikanske nedskæringer.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har foreslået at sætte 500 millioner euro (3,73 milliarder kroner) af for 2025-2027 for at »gøre Europa til en magnet for forskere«, og også Frankrig og Storbritannien opruster.

Verden er blevet mere uforudsigelig, end den har været i flere årtier.

Og selvom det er blevet en sproglig floskel den seneste tid, stiller det større krav til landets banker.

Sådan lyder det fra Lars Gert Lose, der er direktør for bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.

»Vi er på vej ned ad en sti, vi ikke har betrådt før. Dér er det i sig selv vigtigt med solide banker, men også fordi bankerne er med til at løse udfordringerne for alle andre virksomheder,« siger han.

Bankerne satte rekorder på stribe i 2023, der blev det bedste indtjeningsår nogensinde i den danske banksektor. 2024 er ingen undtagelse.

Det viser en ny analyse, som bankernes brancheorganisation har lavet af de 16 største banker og realkreditinstitutters regnskaber.

De 16 største selskaber i sektoren havde et overskud på 57,1 milliarder kroner i 2024. Lige over to milliarder mere end året før.

Bankerne er godt polstret

Rekordresultaterne betyder da også, at landets største finansvirksomheder øger deres reserver, herunder egenkapitalen, til dårligere tider med 15,5 milliarder kroner i forhold til året før. I 2024 havde bankerne dermed en krigskasse på svimlende 475 milliarder kroner.

Ifølge Finans Danmark er egenkapitalforrentningen i landets største banker nu også på niveau med det øvrige erhvervsliv.

»Det er enormt positivt efter mange år med negative renter,« mener Lars Gert Lose.

Bankaktier er jo umiddelbart en anden investeringscase end for eksempel Novo Nordisk. Er det nødvendigt, at bankerne forrenter deres kapital på niveau med for eksempel en medicinalvirksomhed?

»Hvis vi mener, at markedsøkonomien er den bedste og mest effektive måde at regulere vores økonomi på, så er det helt afgørende, at bankerne klarer sig godt og på niveau med andre sektorer.«

Den solide indtjening afspejler sig i bankernes tab på kunderne, som er historisk lavt.

Dansk økonomi er fortsat i topform, og det betyder, at landets erhvervskunder generelt er velkapitaliserede og klar til at modstå et knæk i økonomien.

Bankregnskaberne afslører, at bankerne fortsat har meget lave nedskrivninger på deres udlån, men det kan ikke fortsætte i det uendelige, vurderer Lars Gert Lose.

»Vi forventer flere nedskrivninger fremadrettet. Renterne falder igen, og derfor er det positivt, at landets banker er så godt polstret,« siger Lars Gert Lose.

Som minimum professionelt bekymret

De seneste fem år har været én lang række af forudsigelser om et knæk i den økonomiske optur, vi i Danmark har stået midt i.

Da coronapandemien væltede ind over verden i 2020, antog både politikere og anerkendte økonomer, at det ville blive enden på den økonomiske fremgang. Men det blev første gang af flere, at økonomien spillede alle eksperter et puds.

Siden da har økonomien overrasket gennem både krig i Ukraine og senest en toldkrig. Dansk økonomi har det som blommen i et æg.

Det viser både den seneste økonomiske redegørelse og vismandsrapporten tirsdag.

Ifølge rapporten forventer de økonomiske vismænd, at dansk økonomi vil forblive i moderat højkonjunktur med høj beskæftigelse både i år og næste år.

»Der er én ting, man skal være forsigtig med, og det er hårde forudsigelser om økonomiens udvikling. Det er ingen sluppet godt fra de seneste fem år,« siger Lars Gert Lose.

Alligevel er man nødt til at være »professionelt bekymret«.

»Med den uforudsigelighed vi ser på den anden side af Atlanten, må vi forvente forandringer, som også vil påvirke dansk økonomi,« siger han.

Pas på med selvopfyldende profetier

De seneste måneder har USAs præsident, Donald Trump, været bannerfører for uforudsigelighed, efter at han indledte en toldkrig mod resten af verden.

Eksempelvis kunne man fredag på Trumps eget sociale medie, Truth Social, læse, at han anbefalede en told på 50 procent på varer fra EU fra 1. juni.

Men efter en telefonsamtale med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, endte præsidenten søndag med at udskyde toldtruslen til 9. juli.

Præsidentens U-vendinger er blot en brøkdel af den usikkerhed, økonomien og dermed landets banker og resten af erhvervslivet arbejder under i øjeblikket.

»Alt det, vi har bygget op siden Anden Verdenskrig, den globalisering, som vi har nydt utrolig godt af i rigtig mange år, er grundlæggende under forandring,« konstaterer Lars Gert Lose.

»Der er skabt en høj grad af usikkerhed globalt i forhold til Ruslands rolle, i forhold til Kinas rolle, men i høj grad også i forhold til vores transatlantiske partner, med Trump-administrationen,« fortsætter han.

Netop derfor er det helt afgørende at have en robust finanssektor og robuste banker.

»Det er den platform, det hele skal stå på i fremtiden,« siger Finans Danmark-direktøren.

Han peger på, at bankerne og realkreditselskaberne betaler over 16 milliarder kroner i selskabsskat om året. Det svarer til 15 procent af den samlede selskabsskattebetaling.

»Det er et væsentligt samfundsbidrag,« som han udtrykker det.

»Derfor ser jeg de gode bankresultater som en integreret del af en sund markedsøkonomi, ligesom det er i andre lande også.«

Bankerne fik massiv kritik for de rekordhøje overskud i 2023. Bundlinjen voksede med tocifrede procenter i de største banker, og det skyldtes særligt bankernes indtjening på kundernes indlån. 

Det fik blandt andre erhvervsminister Morten Bødskov (S) til at lange ud efter bankerne.

Har man en smal forståelse for bankers betydning, hvis man er træt af at bankerne kapitaliserer på ens penge?

»Som sektor har vi helt åbenlyst en særlig relation og et særligt ansvar over for vores kunder. Sektoren er meget tæt på din dagligdag, dit liv og din familie. Så selvfølgelig skal vi diskutere bankernes indtjening. Det er et fuldstændigt rimeligt at stille krav til sin bank.«

Alligevel mener Lars Gert Lose, at vi skal passe på, at fortællingen om danskernes utilfredshed med deres bank ikke bliver »en selvopfyldende profeti«.

For ifølge Finans Danmarks mange undersøgelser af danskernes tillid til deres bank og bankrådgiver, er flertallet af danskerne godt tilfredse.

»Så ofte er diskussionen om bankerne mere strukturel, end den er personlig for danskerne,« mener han.

»Det er værd at bemærke, at banksektoren er en velfungerende markedsdrevet industri, som leverer en super vigtig service for alle og opnår et godt resultat på den baggrund. Det kommer alle til gode. Det kommer borgerne til gode, det kommer virksomhederne til gode, og det kommer samfundet til gode.«

I mange år har de tilhørt den absolutte top blandt landets konkursadvokater.

Men skjulte optagelser fra en stribe møder har efterladt Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen i en mildest talt prekær situation.

Optagelserne blev i slutningen af 2024 lagt frem i lyset, og det fik Gældsstyrelsen til at bestille en undersøgelse af, om de to advokater har gjorde sig skyldige i urent trav i en konkret konkurssag, hvor Kønigsfeldt var udpeget som kurator.

En tredje advokat, Andreas Mylin fra firmaet Holst, blev sat i spidsen for undersøgelsen.

Og tidligere på ugen lå konklusionerne af den foreløbige undersøgelse klar:

Her rejses på en række punkter kritik af Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen. De har ifølge Andreas Mylin medvirket til, at aktiver fra det omtalte konkursbo er solgt til en pris, som »ikke afspejler selskabets handelsværdi« og endda uden »nogen reel salgsproces«.

Køberen af aktiverne var tilmed et selskab ejet af en mangeårig kunde hos advokathuset Bech-Bruun, hvor Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen på det tidspunkt var partnere.

»Det her er en meget alvorlig sag. For alt tyder på, at kreditorerne kan være blevet snydt for et betragteligt millionbeløb,« siger professor Anders Ørgaard, Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, som har læst konklusionerne igennem.

Han henviser til, at Gældsstyrelsen og andre kreditorer i sagen er blevet efterladt med et stort tab som følge af konkursen.

Anders Hoffmann Kønigsfeldt afviser i en mail til Berlingske at have gjort noget forkert.

»Virksomheden blev solgt på markedsvilkår efter en sædvanlig, reel og åben salgsproces med flere interesserede købere. Sagsbehandlingen forløb helt efter bogen,« skriver han.

Troels Tuxen har tidligere oplyst, at han heller ikke mener at have begået fejl i sagen, men han ønsker ikke at kommentere de nye konklusioner fra Andreas Mylin.

En dårlig fornemmelse

I centrum for anklagerne mod de to advokater står selskabet Livehouse fra Køge. Det har udviklet en videoplatform til brug for virtuelle events.

Selskabet oplevede stor succes under coronakrisen, og investeringsfirmaet Dico ApS – ejet af den tidligere it-milliardær Mikael Konnerup – købte sig ind som ny storaktionær.

Men succesen fik en brat ende, da det var slut med restriktioner på grund af coronakrisen.

Og i sommeren 2023 stod Livehouse i en situation, hvor selskabet ikke længere kunne betale sine regninger, mens der samtidig var oparbejdet en milliongæld til Gældsstyrelsen og den statslige lånefond EIFO.

Storaktionæren Dico ApS tilkaldte derfor sit faste advokatfirma, Bech-Bruun, som skulle hjælpe med at udarbejde en redningsplan.

Det førte til en række møder, hvor Bech-Bruun var repræsenteret ved de to partnere Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen.

Men midtvejs i processen fik den daværende direktør for Livehouse, Martin Elsborg, en dårlig fornemmelse.

»I starten oplevede jeg samtalerne med Bech-Bruun som konstruktive, for de handlede om at redde selskabet. Men efterhånden skiftede stemningen, og det blev tydeligt for mig, at Bech-Bruun arbejdede i Dicos interesse,« har han sagt til Berlingske.

Ifølge Martin Elsborg var advokaterne med til at lave en plan om, at Livehouse skulle gå konkurs, hvorefter selskabets klient – Dico ApS – skulle købe aktiverne ud af konkursboet for en slik.

Det har både Troels Tuxen, Anders Hoffmann Kønigsfeldt og ledelsen i Dico ApS afvist over for Berlingske.

»Martin Elsborgs påstande er urigtige og udokumenterede,« skrev Hoffmann Kønigsfeldt i den forbindelse i en e-mail.

Men Martin Elsborgs dårlige fornemmelse betød, at han i sommeren 2023 begyndte at optage møderne med advokaterne fra Bech-Bruun i det skjulte.

»Billigst muligt«

Berlingske har fået adgang til Martin Elsborgs lydoptagelser fra flere forskellige møder, som blev afholdt, inden Livehouse blev erklæret konkurs.

På et møde tirsdag den 11. juli 2023 blev der talt om, at Dico ApS og de øvrige ejere af Livehouse kunne redde selskabet ved at indskyde et millionbeløb.

»Alternativet er, at man som aktionær siger: »Så køber vi det ud billigst muligt«,«« sagde Troels Tuxen.

Han henviste til, at man kunne lade selskabet gå konkurs, hvorefter ejerne selv kunne købe aktiver – eksempelvis kontrakter, teknologi og ansatte – ud af konkursboet.

Den mulighed blev gentaget på et nyt møde tre dage senere, hvor både Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen deltog.

Anders Hoffmann Kønigsfeldt havde haft en »drøftelse« med fonden EIFO, som havde lånt fire millioner kroner til Livehouse og derfor havde pant i selskabet.

»Der tror jeg, at helt fra starten var deres spørgsmål: Hvorfor lader I det ikke bare gå konkurs og køber det ud?« sagde advokaten.

Han forklarede, at ejerne af Livehouse i den situation ville stå »med en ny virksomhed«, hvor man dog stadig ville skylde EIFO fire millioner kroner.

»Så får man til gengæld slettet øvrig gæld,« sagde Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Og ifølge advokaten var der andre fordele ved at vælge en konkurs, fremgår det af den hemmelige lydoptagelse.

»Man har også mulighed for at cherrypicke i en konkurssituation og tage de medarbejdere med, som man ønsker, og parkere de resterende i konkursboet,« sagde han.

Både Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen mener, at deres citater fra møderne er taget ud af en sammenhæng, har de oplyst til Berlingske.

Vurdering blev ændret

Sideløbende med drøftelserne om Livehouses fremtid blev der lavet en rapport, hvor værdierne i selskabet skulle vurderes.

Troels Tuxen havde formidlet kontakt til firmaet SFT Group, som er specialiseret i den slags.

Og fredag den 7. juli 2023 sendte SFT Groups direktør, Jørgen Evers, et udkast til rapporten til Livehouses daværende direktør, Martin Elsborg.

Her fremgik det, at aktiverne i »fortsat drift« havde en værdi på 16,3 millioner kroner, i et »målrettet salg« en værdi på syv millioner kroner og i et »tvangssalg« en værdi på 2,5 millioner kroner.

Martin Elsborg sendte udkastet videre til Troels Tuxen.

Advokaten skrev tilbage: »Jeg tager en drøftelse med Jørgen Evers om vurderingen og vender herefter tilbage.«

En halv time senere sendte SFT Group-direktør Jørgen Evers sin færdige rapport til Troels Tuxen og Martin Elsborg.

Nu var vurderingen af de samlede aktiver ændret markant.

I »fortsat drift« var aktiverne værdisat til 1,8 millioner kroner – altså langt fra den oprindelige vurdering på 16,3 millioner kroner.

I et »målrettet salg« var værdien sat til en million kroner, mens den i et »tvangssalg« lød på blot 470.000 kroner.

Den store forskel skyldtes, at posterne »Goodwill/kontrakter« og »EMP Platform« – som i udkastet udgjorde 90 procent af den samlede værdi – var pillet ud.

Solgte aktiver til klient

Mandag den 24. juli 2023 gik Livehouse konkurs med en gæld på 14 millioner kroner.

Det skete ved en såkaldt egenbegæring, der giver en nødlidende virksomhed mulighed for selv at foreslå en kurator.

Her blev der peget på Anders Hoffmann Kønigsfeldt, og han erklærede sig habil til at påtage sig opgaven – selvom han forinden havde drøftet den mulige konkurs med Livehouses ledelse og ejere.

En uge efter solgte Anders Hoffmann Kønigsfeldt aktiverne fra konkursboet til et nyetableret selskab, som var ejet af Bech-Bruuns klient Dico ApS.

Gælden til Gældsstyrelsen og de øvrige kreditorer blev parkeret i konkursboet.

»Man kan ikke undgå at få det indtryk, at Troels Tuxen og Anders Hoffmann Kønigsfeldt har siddet og hjulpet ejerne af selskabet med at slippe billigst muligt fra en konkurs. Det tyder på, at de simpelthen har varetaget ejernes interesser på bekostning af kreditorernes. Og det er det stik modsatte af, hvad en kurator bør gøre,« har juraprofessor Anders Ørgaard tidligere udtalt til Berlingske.

Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Troels Tuxen afviste i den forbindelse kritikken.

Førstnævnte skrev i samme anledning, at hans rådgivning før konkursen i Livehouse blot var »konstateringer af, hvad reglerne er«, og at aktiverne i konkursboet »blev solgt på markedsvilkår efter en åben, helt reel salgsproces«.

Risikerer stort krav

I løbet af 2024 ændrede sagen sig markant, da den tidligere medejer og direktør i Livehouse Martin Elsborg valgte at lægge sine skjulte optagelser frem.

Efterfølgende krævede Gældsstyrelsen en kulegravning af forløbet, som advokat Andreas Mylin blev sat til at gennemføre.

På det tidspunkt var Anders Hoffmann Kønigsfeldt fortsat kurator i konkursboet efter Livehouse, men han trak sig pludselig i foråret 2025.

Det skyldtes, at han havde indset, at han var inhabil til at varetage rollen.

»Anders har efter en samlet gennemgang af sagen vurderet, at han var inhabil. Jeg bakker op om Anders' vurdering og har fuld tillid til ham,« skrev Bech-Bruuns ledende partner, Steen Rode, dengang i en e-mail til Berlingske.

Andreas Mylin blev derfor også udpeget som kurator i konkursboet, og tidligere på ugen udsendte han sine foreløbige konklusioner af, hvad der egentlig foregik i forbindelse med konkursen i Livehouse.

Her påpeger han blandt andet sagens interessesammenfald:

»Personkredsen hos sælgende selskab og tillige købende selskab var klienter hos Bech Bruun Advokatfirma,« skriver han og tilføjer, at der i hans optik kan være sket brud med både habilitetsreglerne i konkursloven samt de advokatetiske regler.

Andreas Mylin påpeger desuden, at »betydelige, værdifulde« aktiver blev pillet ud af vurderingsrapporten fra SFT, selvom de samme aktiver efterfølgende »utvivlsomt« indgik i det senere salg til det nye selskab, som Dico ApS ejede.

Derudover viser Andreas Mylins foreløbige undersøgelser, at der ikke har været »nogen reel salgsproces« med det formål at sælge aktiverne fra Livehouse dyrest muligt, som en kurator er forpligtet til.

Andreas Mylin vil derfor vurdere »et muligt erstatningsansvar for salg af virksomheden til en ikke uvæsentlig underpris.«

Et krav, som formentlig vil blive rejst mod Anders Hoffmann Kønigsfeldts arbejdsgiver, Bech-Bruun.

Afviser kritik

Troels Tuxen – som i sommeren 2024 skiftede fra Bech-Bruun til Horten – har ikke ønsket at kommentere konklusionerne fra Andreas Mylin.

Anders Hoffmann Kønigsfeldt betegner det i en mail til Berlingske som »forkert«, at der ikke var en reel salgsproces i forbindelse med salget af aktiver fra Livehouse.

»Jeg noterer mig da også, at han (Andreas Mylin, red.) selv understreger, at undersøgelserne endnu ikke er afsluttede,« skriver han.

Samtidig skriver Kønigsfeldt, at »ingen nuværende partnere eller medarbejdere i Bech-Bruun har haft nogen rolle i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingsrapporten« fra SFT.

Derudover skriver han:

»Jeg meddelte for flere måneder siden skifteretten, at jeg var inhabil. Det skete, efter jeg fik viden, som jeg ikke havde, da jeg påtog mig opgaven som kurator. Hverken jeg eller nogen af mine nuværende medarbejdere har hverken før eller efter konkursen gjort noget, som gjorde mig inhabil.«

Anders Hoffmann Kønigsfeldt afviser i øvrigt, at der skulle være grundlag for at rejse et erstatningskrav mod Bech-Bruun. Han bestrider således, at aktiverne i Livehouse blev solgt til underpris.

Andreas Mylin har ikke ønsket at udtale sig om sagen. Det er derfor uvist, hvilke myndigheder han har rettet henvendelse til.

Bech-Bruun har tidligere udtrykt fuld tillid til Anders Hoffmann Kønigsfeldt, ligesom Horten har bakket op om Troels Tuxen.